Det er ingen hemmelighed, aten meget stor del af de unge har muslimsk baggrund. Er det derfor, at Århus Kommune ikke har gidet oplyse, HVOR stor en del af de dyre unge, der har indvandrerbaggrund?
“Fra 2007 til 2008 steg antallet af de dyreste anbringelsessager fra 38 til 57 i Århus Kommune. Det er en stigning på 50 pct. i sager, der hver koster over én mio. kr. På grund af vanskeligheder med at finde egnede pladser bruges i disse sager ofte såkaldte enkeltmandsprojekter. Det vil sige, at den unge bliver isoleret med et hold af pædagoger. Her kræves, hvad der svarer til 4,3 pædagoger pr. døgn. Regningen for den dyreste anbringelse i 2008 løb op i 3,2 mio. kr.”
Kilde: JP: http://jp.dk/indland/aar/article1830739.ece
“…en rapport fra Teori- og Metodecentret fra 2006. Den fastslår, at syv ud af ti anbragte unge på de sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark er indvandrere, og 40 procent af dem er flygtninge. Samtidig er én ud af fire registreret i det psykiatriske behandlingssystem, inden de fylder 23 år. Hver sjette har psykisk syge forældre, og blandt flygtningene mangler “en meget stor del” deres far eller mor, dokumenterer rapporten.”
Kilde: Information, d. 2. maj 2009 “Flygtninges krigstraumer gør deres børn kriminelle”
“Praktiserende læger i Vollsmose og på den københavnske vestegn kan ikke sælge deres praksisser. Samtidig er nyoprettede praksis-numre ledige, fordi ingen ønsker at arbejde i områder med mange indvandrere og sociale problemer.”
“Når de 10.000 beboere i Odense-forstaden Vollsmose skal til lægen, må de tage ind til byen, for der er ikke længere en praktiserende læge i området. For halvandet år siden gik bydelens sidste praktiserende læge på pension efter forgæves at have forsøgt at sælge sin praksis.”
“Lise Dyhr er praktiserende læge i Brøndby Strand, hvor hun har 80 procent nydanskere blandt sine patienter. Desuden forsker hun på Københavns Universitet i indvandrernes møde med det danske sundhedsvæsen.Hun mener, at arbejdet i lægeklinikken er tungt, men det skyldes ikke patienternes etniske baggrund eller sprogvanskeligheder, men i højere grad sociale problemer, idet en stor del af patienterne er på overførselsindkomster.
- Vi bruger rigtig lang tid på at udfylde attester til kommunen. Alle skal jo aktiveres, men der er ikke noget arbejde til disse mennesker. De er pressede og frustrerede, og jeg føler, at jeg sidder som læge med nogle problemer, der slet ikke kan løses af en læge, siger Lise Dyhr, der understreger, at hun er glad for arbejdet.
- Det er spændende, men krævende. Det tager meget tid, når vi har patienter, der ikke kan læse og skrive, og som har svært ved at forstå reglerne i Danmark omkring for eksempel medicin. Sådan nogle ting tager altså længere tid end en almindelig konsultation for halsbetændelse, og når vi samtidig er for få om arbejdet, bliver vi trætte, siger hun.”
Udgifterne til kriminalpræventivt arbejde og socialt arbejde i især områder med mange muslimske indvandrere, er enorme. Indvandrerkriminaliteten stiger, integrationsproblemerne vokser og islamiske ekstremister vokser sig stadigt mere selvsikre. Spørgsmålet er så: Får skatteyderne nok for de mange penge? Eller er Københavns Kommune ikke god nok til at forvalte de mange millioner?
“Ud over de 194 mio. kr., som Københavns Kommune hvert år bruger på at forebygge kriminalitet, sender man årligt 220 mio. kr. til Nørrebro alene til socialt arbejde fra anbringelser af børn til gadeplansarbejde. Et beløb der svarer til 20 pct. af det samlede budget. Mikkel Warming ønsker at sætte endnu flere penge af i næste års budget målrettet udsatte børn og unge.”
Socialborgmesteren tilføjer:
“»Men det er hyklerisk at påstå, at det er kommunens skyld, at der er grobund for bander. Vi bruger jo ganske mange penge på Nørrebro,« siger han.”
Der kan kun være to årsager til integrationsproblemerne. Enten er vi ikke gode nok til at udforme en effektiv indsats, eller også er der visse kulturer, som ganske enkelt ikke kan integreres i et vestligt samfund som det danske.
Kilde: JP, d. 5. marts 2009 “Skyderier trods massiv indsats“
67 % af ungdomskriminalitetenbegås af indvandrere. En meget stor af disse unge ender på en sikret institution. Prisen for en plads på en sikret institution er i snit 6000 kr. i døgnet. Unge på Københavns Kommunes sikrede institution, Sønderbro, tilbringer i snit 56 døgn på institutionen. Dette giver en gennemsnitlig udgift pr. ung på: 336.000 kr.
Er disse udgifter regnet med i de officielle beløb, man sætter på udgifterne ved indvandring?
Link: Socialportalen “Pladser på lands- og landsdækkende institutioner” (s. 12).
D. 27. februar 2008 afholdt Københavns integrationsborgmester Jacob Hougaard konferencen “Mangfoldighed og tryghed i byen”. Resultatet af konferencen blev et “Opsamlings- og idékatalog” med de 118 “bedste” ideer fra konferencen.
Ud af de 118 ideer er der ikke en eneste, som peger på, hvad indvandrerne selv kan gøre. Derimod var der masser af krav til politiet og PET, kommunen, danskerne, medierne, politikerne og velfærdssystemet. Københavns Kommune pladserer altså ansvaret for den mislykkede integration på alle andre end indvandrerne. Dette er en stor del af forklaringen på, at politikere og embedsmænd i landets største og værst ramte kommune ikke løser de integrationsproblemer, de bliver betalt for at gøre noget ved.
Link: “Opsamlings- og idékatalog”
Udgifterne i forbindelse med ungdomskriminalitet er skyhøje. Specialklasser, specialundervisning, specialprojekter, støttekontaktpersoner, socialrådgivere, psykologer osv. er ikke gratis.
Der findes ikke danske undersøgelser, som sammenregner samtlige udgifter i forbindelse med en ungdomskriminel. Men i Østrig har man bedt den verdenskendte kriminolog og Cambridge-professor Friedrich Lösel om at regne samtlige udgifter til behandling og terapi, retssystemet osv. sammen, og konklusionen var: 7.5 mio. kr. (1 mio. euro).
Kilde og link: Krone, 28. november 2008 ”Gewalttätige Schüler kosten eine Million Euro”.
80 % af de unge, som har modtaget den 2-årige behandlingsdom, ungdomssanktionen, begår såkaldt “grov kriminalitet” senest to år efter behandlingen. Blandt de unge, som blot har fået almindelig straf bag tremmer, er det “kun” 60 %, som begår kriminalitet igen.
Jævnfør politiets statistikker har en meget stor andel af de unge, som idømmes en behandlingsdom, muslimsk baggrund.
Kilde og links:
Danmarks Radio, d. 8. februar 2007 “Ungdomssanktionen ikke væsentligt forbedret”
Socialforskningsinstitutet, “Uddybelse af dokumentation fra Projekt Fokus“
